Grøn salat med brødcroutoner og grønsager
(2 personer)
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Koge/stegetid: 8 min.
- Ikke fryse-egnet
- Ingredienser:
- 100 g grønne salatblade
- 400-500 g sommergrønsager (blomkål, gulerod, squash, ærter)
- Brødcroutoner:
- 2-3 skiver lyst brød uden skorpe (i tern)
- 1 spsk jomfruolivenolie
- 1 fed hvidløg
- Krydderurtepesto:
- en håndfuld bredbladet persille
- en lille håndfuld frisk basilikum
- lidt timian
- lidt rosmarin
- lidt estragon
- 50 g valnødder
- 1 lille fed hvidløg
- 3-4 spsk olivenolie
- ½-1 dl vand
- Pesto: Skyl krydderurterne grundigt og hak dem fint sammen med valnødder og hvidløg – brug evt. en hurtighakker. Tilsæt olivenolie og vand og smag til med salt og peber.
- Rist brødet gyldent på en pande med olie og hvidløg. Dryp det af på køkkenrulle.
- Skyl og slyng salatbladene og anret dem på et fad eller to tallerkner.
- Del blomkålen i buketter og blanchér dem et par min. i kogende, letsaltet vand.
- Skær gulerødder og squash i tynde bånd med en kartoffelskræller.
- Anret grønsagerne på salaten, dryp med pesto og drys med croutoner.