Opskrift på grøntsags-crudité med sennepsvinaigrette, sprødt brød og æg

Grøntsags-crudité med sennepsvinaigrette, sprødt brød og æg

Prøv denne lækre grøntsags-crudité, der både kan udgøre en lækker frokost eller en let aftensmad.

2

Ingredienser

  • 2 gulerødder
  • 1 fennikel
  • ½-1 agurk
  • 1 bdt radiser
  • Dressing:
  • 1-1½ spsk dijonsennep
  • 1½ spsk koldt vand
  • 1½ spsk æbleeddike
  • 1 spsk flydende honning
  • salt og peber
  • 3-4 spsk olivenolie
  • 3 skiver brød med sej krumme
  • lidt olivenolie til stegning af brødet
  • 4 æg, kogte
  • ½ bakke karse og lidt dild

Sådan laver du grøntsags-crudité

  1. Skræl gulerødderne og skær dem, fennikel og agurk i tynde skiver på en mandolin eller et skrapt rivejern. Skær toppen af radiserne og skær dem i halve eller kvarte.
  2. Dressing: Rør dijonsennep sammen med vand, æbleeddike, honning, salt, peber og pisk olivenolie i dressingen lidt af gangen, så dressingen tykner.
  3. Skær brødet i tern og steg det sprødt på en pande med olivenolie. Krydr med salt og peber. Skær æggene i kvarte. Bland grøntsagerne, kom dem på et fad og fordel vinaigretten over grøntsagerne. Kom de kvarte æg og de sprøde brødcroutoner på salaten, og drys med karse og plukket dild.
  4. Perfekt til en god frokost eller let aftensmad. Du kan evt. spise dampet eller røget fisk ti,l hvis du vil have lidt mere fylde.