Nemme boller med havre og tranebær
Lækre boller, du kan bage i en fart - de gode og mættende havreboller er bagt med bagepulver og skal derfor ikke hæve. Bollerne er perfekte til sultne unger om eftermiddagen, og som en hurtig snack i sommerhuset eller andre steder, hvor du ikke har oceaner af tid til at få lidt bagværk på bordet.
12-14 stk. havreboller
Total:25 minutter
Ingredienser
- 425 g hvedemel
- 150 g fuldkornshvedemel, gerne durum- eller ølandshvede
- 75 g havregryn
- 75 g tranebær
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. salt
- 2½ dl skyr
- 3 dl vand
- 1 sammenpisket æg til pensling
- 1 dl grofthakkede græskarkerner
Sådan bager du havreboller
- Bland de to slags mel, havregryn tranebær, bagepulver og salt i en skål.
- Rør skyr og vand i. Dejen skal være fugtig og klistret.
- Form dejen til boller med to spiseskeer. Læg dem på bagepapir på en bageplade.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys med græskarkerner.
- Bag bollerne ca. 15 min. ved 225 gr. på midterste ovnribbe.