Husker du den første vinder af ‘Bagedysten’? Her er hun i dag
I 2012 Nana Frolov Christensen imponerede dommerene hele vejen til vinderpodiet i 'Den store bagedyst'. Der er sket meget for bageentusiasten siden da. Mød hende her.
Nana Frolov Christensen vandt den første sæson af det populære DR-program 'Den store bagedyst'. Her ti sæsoner senere er Nana overrasket over programmets udvikling.
"Jeg havde ikke forestillingsevne til at tro, der var nogen, der ville se det her overhovedet," griner den første vinder, da HER&NU taler med hende.
"Det er skønt at se det liv, som 'Bagedysten' har fået og se den udvikling, programmet har fået siden sæson 1, for det er noget helt andet at se sæson 8, 9, 10 end dengang. 'Bagedysten' har fået sit helt eget liv, og der er skabt en bagekultur. Det er jo fantastisk at have været med til det."
Siden dengang i 2012, hvor Nana Frolov Christensen var på tv, er der sket meget.
"Jeg har fået en uddannelse, jeg er blevet gift igen, og jeg har fået flere børn. Jeg har et helt almindeligt job. Jeg har også bagt kager selvfølgelig, men jeg har bare et helt almindeligt liv," forklarer hun.
Under optagelserne var Nana i gang med sin uddannelse inden for food innovation and health, og det er den, hun har færdiggjort og arbejder som Produktspecialist i dag.
Derudover er der kommet to børn mere til, så Nana Frolov Christensen i dag har tre børn i alt.
Se hele interviewet med Nana Frolov Christense øverst i artiklen og se 'Den store bagedyst' hver lørdag kl. 20.00 på DR.
Her er Nana Frolov Christensen, da hun deltog i Bagedysten i 2012. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
Her er i 2022 til bogreception for Louise Sloths 'Bogen om Den store bagedyst'. Foto: Henrik R. Petersen
Denne artikel blev bragt første gang på HER&NU. Dette er en redigeret version.