Hindbærlagkage med hvid chokolade
En lækker lagkage med mascarponecreme, hindbær og hvid chokolade.
Lagkage til 8 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- Bunde:
- 3 æg
- 1½ dl sukker
- ¾ dl hvedemel
- ¾ dl kartoffelmel
- 1 tsk. bagepulver
- Mascarponecreme:
- 1½ dl piskefløde
- 200 g hvid chokolade
- 250 mascarpone
- 400 g hindbær
- Hindbærsirup:
- 150 g hindbær
- 1 spsk. friskpresset citronsaft
- 3 spsk. sukker
Sådan laver du hindbærlagkage
- Mascarponecreme: Kog fløden op. Hak chokoladen og hæld den varme fløde over. Rør til chokoladen er smeltet. Rør mascarponen i, stil fyldet på køl.
- Bunde: Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver, og sigt blandingen i æggemassen. Hæld dejen i en smurt springform, 20 cm i diameter. Bag kagen ved nederste ovnribbe i 30 min. ved 175 grader. Afkøl kagen.
- Hindbærsirup: Kog hindbær, citronsaft og sukker sammen til det tykner, ca. 30 min. Si kernerne fra, og afkøl siruppen.
- Del kagen i to. Fordel halvdelen af mascarponecremen over bunden sammen med lidt hindbær. Læg den anden bund over og fordel resten af cremen.
- Hæld siruppen over, og dekorer med resten af de friske hindbær.
12 fantastiske lagkager
-
Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel
-
Sommerlagkage med jordbær, hvid chokolade og mandler
-
Mandellagkage med råsyltet rabarber, spansk kørvel og vaniljecreme
-
Marengslagkage med mokkaskum
-
Tiramisu-pandekagelagkage
-
Hindbærlagkage med hvid chokolade
-
Jordbærlagkage med hyldeblomst
-
Skøn sønderjysk rugbrødslagkage
-
Fragilitélagkage med hindbær
-
Makronlagkage
-
Små fine minilagkager, som ungerne vil elske
-
Marengslagkage med bær og chantillycreme