Hip hip hurra: Bag en festlig kagekone

Hip hip hurra: Bag en festlig kagekone

Både små og store synes, det er et festligt indslag at servere en kagemand eller -kone til fødselsdagen.I denne kagekone er der til 10-12 personer.

Ingredienser

  • Kagefigur
  • (Kagekone eller -mand)
  • Arbejdstid: 45 min.
  • Bagetid: ca. 30 min.
  • Fryse-egnet
  • 200 g smør
  • 200 g sukker (21/2 dl)
  • 4 æg (mellem)
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g hakket sukat eller pomerans (kan udelades)
  • 400 g mel (61/2 dl)
  • 2 dl mælk
  • Pynt:
  • 250 g flormelis
  • ca. 1 1/2 æggehvide
  • farvede pastiller, lakridsstykker og -bånd, vingummi

  1. Rør blødt smør og sukker godt sammen. Rør æggene i ét ad gangen. Bland bagepulver og sukat eller pomerans i melet og vend det i dejen sammen med mælken.
  2. Aftegn en kagemand eller kagekone på bagepapir lagt på en bageplade, lav tegningen, så den fylder hele bagepladen.
  3. Fordel dejen herpå, først i mindre portioner inden for tegningen.
  4. Fold nu lange stykker alufolie og læg dem som støtte hele vejen rundt langs tegningen af figuren.
  5. Fordel dejen jævnt. Hvis der løber dej ud under bagningen, kan det skæres fra, efter det er bagt.
  6. Bag kagen midt i ovnen ved 200 grader i 25-30 min. Lad den svale, før den skæres til.
  7. Rør flormelis sammen med æggehvide og fordél det på kagen til kjole eller bukser.
  8. Pynt straks med pastiller. Øjnene er lakridskonfekt, sæt det fast med glasur. Håret, der er lakridsbånd, kan også holdes fast med glasuren.
  9. Skoene er flormelisglasuren farvet med lidt blå frugtfarve.
  10. Kagemand: Kagemand laves på samme måde, men i stedet for kjolen rettes eller skæres der ind i siderne til plusbukser. Lav seler af båndlakrids.