Hjemmebagt lagkage med jordbær

Hjemmebagt lagkage med jordbær

Denne smukke lagkage er lavet med hjemmebagte bunde og er fyldt med vaniljecreme og jordbær. Den klassiske lagkage bliver bedst, hvis du lægger den sammen dagen før den serveres.

1 kage til ca. 12 personer

Total:1 time 40 minutter

Arbejdstid:1 time

Ingredienser

Lagkagebunde:

  • 3 æg str. L
  • 1 æggehvide
  • 150 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 75 g hvedemel
  • 75 g kartoffelmel

Vaniljecreme:

  • 1 stang vanilje
  • 75 g sukker
  • 4 dl sødmælk
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 2 æg
  • 1 æggeblomme

Endvidere:

  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 glas jordbærmarmelade (400 g)
  • 100 g makroner

Marcipanbånd:

  • 125 g marcipan
  • 50 g flormelis
  • 2 tsk. glukosesirup

Pynt:

  • Evt. friske jordbær

Sådan gør du:

  1. Lagkagebunde: Pisk æg og æggehvide luftigt med en håndmikser, og pisk sukkeret i lidt ad gangen. Pisk i 4-5 min., til en tyk og luftig creme, og pisk vaniljesukker i.
  2. Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver, og vend det i æggemassen med let hånd. Fyld dejen i en smurt springform (22 cm), og bag kagen ved 180 grader i 35-40 min., til den er gennembagt. Afkøl kagen i formen.
  3. Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem ud i sukkeret. Pisk vaniljesukker, mælk, majsstivelse, æg og æggeblomme sammen i en gryde, og pisk det over varmen, til det koger og tykner. Hæld cremen i en skål, drys lidt sukker på overfladen, og køl helt af.
  4. Pisk fløden til skum. Pisk vaniljecremen igennem, og vend flødeskummet i.
  5. Lagkage: Læg en bagering på et kagefad, og fór den indvendigt med kagefolie eller en strimmel bagepapir. Del kagen i 3 bunde, og læg en af dem i ringen på fadet. Smør først ca. 125 g marmelade på bunden og herefter ca. 250 g creme ovenpå.
  6. Drys med 50 g knuste makroner, og læg en kagebund ovenpå. Gentag med samme mængde marmelade, creme, makroner og kagebund.
  7. Pynt: Lun resten af marmeladen i en gryde, og si den. Hæld den smeltede marmelade på den øverste kagebund, og sæt kagen koldt i mindst 3 timer og helst til næste dag. Sæt også resten af cremen i køleskab.
  8. Marcipanbånd: Ælt marcipan, flormelis og glykosesirup sammen, og tril det til en lang pølse. Drys lidt flormelis på bordet, og rul marcipanen ud til et 8-9 cm bredt bånd, i ca. 75 cm's længde.
  9. Servering: Tag kagering og kagefolie af kagen. Læg marcipanen omkring kagen. Pisk det sidste creme tykt, og fyld det i en sprøjtepose. Pynt kagen med creme i kanten, og evt. jordbær.