Hjemmelavet rødbedepasta med sennepsvinaigrette
En alternativ form for pasta, der får en smuk farve.
4
Ingredienser
- Kogetid 30 min.
- Stegetid: 15-20 min.
- Tid i alt: 60 min.
- 2 rødbeder (100 g)
- 2 æg
- 200 g hvedemel
- 1 spsk olivenolie
- 1 dl sennepsvinaigrette (pisk 3 spsk dijonsennep, 1 spsk citronsaft, ½ dl solsikkeolie,
- 2 fed hvidløg, salt og peber sammen)
- 2 duer (eller 2 kyllingebrystfileter)
- 1 spsk lakridspulver
- 40 g smør
- 200 g blandede svampe
- salt og peber
- 1 skalotteløg (20 g), skåret i ringe
- 2 spsk tranebær (eller blåbær)
- friske krydderurter
Sådan gør du
- Vask rødbederne, og kog dem i cirka 30 minutter, til de er møre, og skrællen er nem at få af. Blend rødbederne til pure. Bland æg, mel, rødbedepure og olie sammen, og ælt dejen på maskine eller i hånden. Dejen skal være smidig og glat. Lad dejen hvile i køleskabet i 30 minutter.
- Del derefter dejen i tre, og kør den igennem en pastamaskine, hvis du har sådan en, ellers rul ud med kagerulle – eventuelt mellem to stykker bagepapir, så du ender med tynde plader. Slut af med at skære pasta i strimler til pappardelle eller fettuccine.
- Kog pastaen i letsaltet vand i cirka 1 minut.
- Krydr kødet med salt og peber, og steg det rosa på en varm pande i 20 g smør. Skær det ud, og drys lakridspulver på.
- Steg svampene i 20 g smør. Krydr med salt og peber.
- Server rødbedepastaen med sennepsvinaigrette, skiver af duebryst, stegte svampe, skalotteløgsringe, bær og friske krydderurter.
- TIP: Synes du det er for avanceret at lave pasta selv, kan du købe en færdig rød-bedepasta hos Pastariget, Pastariget.dk.
PRØV OGSÅ: Pasta med varmrøget laks
PRØV OGSÅ: Spicy pasta med chorizo
PRØV OGSÅ: Rødbede-risotto med ricotta-creme