Issandwich med mango
En sandwich i forklædning...
ISSANDWICH MED MANGO
Tid: ca. 30 minutter plus frysetid
(6 stk.)
1 moden mango
2 bægre pasteuriserede æggeblommer,
svarer til 4 stk.
75 g sukker
2½ dl piskefløde
100 g græsk yoghurt, 10 %
2 pakker speltkiks fra Urtekram (12 stk.)
1. Skræl mangoen, og fjern stenen. Hak frugtkødet groft, og blend det med en stavblender.
2. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende – det tager ca. 5 minutter med håndmikser.
3. Pisk fløden til tykt skum. Tilsæt yoghurt, og pisk, til cremen er ensartet. Vend forsigtigt flødecremen med æggesnapsen og den blendede mango.
4. Si cremen ned i en form eller skål. Dæk til, og frys i mindst 4 timer.
5. Tag isen ud af fryseren, og lad den stå i ca. 30 minutter. Lav kugler af isen, og læg dem mellem speltkiksene til sandwich. Pak sandwichene i stanniol, og frys dem i yderligere 1 time.
► SE OGSÅ: Lækker regnbueis
► SE OGSÅ: Uimodståelig chokolade semifreddo
► SE OGSÅ: 4 opskrifter på hjemmelavet is med sommerbær