Jordbærclafoutis

Sommerdessert: Jordbærclafoutis

Clafoutis er en fransk bagt dessert med bær, som smager dejligt og er supernem at lave.

6 personer

Ingredienser

  • 300 g jordbær
  • 2 æg
  • 80 g mel
  • 80 g smeltet smør
  • 60 g sukker
  • 1 ½ dl mælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • ¼ tsk fint salt
  • 50 g mandelflager
  • Tilbehør:
  • Vaniljeis eller flødeskum

Sådan laver du jordbærclafoutis:

  1. Skyl jordbærrene, del de største af dem i halve, og fordel dem i et smurt ildfast fad.
  2. Lav clafoutisdejen ved at piske æg og mel sammen til en ensartet masse, tilsæt derefter smør, sukker, mælk, vaniljesukker, bagepulver og salt, og pisk dejen sammen − den vil have konsistens som pandekagedej.
  3. Hæld dejen over jordbærrene, drys med mandelflagerne, og bag clafoutisen i først 10 min ved 200 grader, skru dernæst ned til 175 grader, og bag videre i ca. 15-20 min.
  4. Servér clafoutisen lun med vaniljeis eller flødeskum til.

Tip

Har du rester, smager clafoutisen også skønt dagen derpå.