Kagemoussehjerte

Den fineste kage til valentinsdag: Kagemoussehjerte

Der er amoriner i luften omkring valentinsdag, så hvorfor ikke lade kærligheden og bageglæden råde? Denne kage både smager godt og er en sød gave til en, du holder ekstra meget af.

10 personer

Marcipankagebund:

  • 75 g smuttede mandler
  • 60 g hvedemel
  • 150 g marcipan
  • 1 dl mælk
  • 6 æggehvider (2 dl)
  • 150 g flormelis
  • 200 g mørk chokolade med et kakaoindhold mellem 55-65 %
  • 4 pasteuriserede æggeblommer, svarer til 2 af de små bægre
  • 4 spsk. sukker
  • 4 dl piskefløde
  • 50 g hindbær (optøede fra
  • frost kan bruges)
  • 1 spsk. vand
  • 100 g blødt smør
  • 400 g flormelis
  • hindbærstøv

Sådan gør du

  1. Rist de smuttede, hele mandler gyldne på en tør pande. Hak dem fint, gerne i en blender. Bland mandler og hvedemel. Riv marcipanen på et råkostjern, og rør det ud i mælken til en jævn masse.
  2. Pisk æggehviderne meget stive. Pisk 3 spsk. af flormelissen i lidt efter lidt. Bland resten af flormelissen og melblandingen. Rør melblandingen sammen med marcipanblandingen i æggehviderne.
  3. Tegn tre hjerter (ca. 18 cm brede og 20 cm høje) på bagepapir. Vend papiret, og pensl hjerterne med smeltet smør. Fordel dejen på hjerterne. Bag bundene ca. 10 min. ved 200 gr. Bag dem ad nogle omgange, da der kun kan være 1-2 i ovnen ad gangen. Afkøl bundene, og fjern forsigtigt bagepapiret.
  4. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Pisk æggeblommer og sukker cremet. Rør chokoladen i.
  5. Pisk fløden til let skum, og vend den i chokoladecremen. Kom moussen i en skål, og dæk til med husholdningsfilm. Lad den stivne ca. 1 time i køleskab.
  6. Læg en hjertekagebund på et fad. Fordel halvdelen af chokolademoussen herpå. Læg næste kagehjerte herpå. Fordel resten af moussen over. Læg sidste hjertekage over. Lad kagen sætte sig 3-4 timer tildækket i køleskab.
  7. Kom hindbærsmørcremen i en sprøjtepose med en stjernetylle. Lav en rosettekant øverst langs kagens kant og herefter på hele kagens kant. Pynt evt. med et drys hindbærpulver, eller brug sigtet flormelis.

Hindbærsmørcreme

  1. Kog hindbær og vand op i en lille gryde 2-3 min. Pres dem gennem en si. Kom hindbærsaften i en skål med smør og flormelis.
  2. Pisk med en håndmikser alle ingredienserne til smørcremen sammen til en luftig masse.