Kanelsnegle med marcipan
Store og julede kanelsnegle.
16 stk.
Ingredienser
- Arbejdstid: 50 min.
- Bagetid: 15-18 min.
- 25 g gær
- 2 dl vand (lunkent)
- 2 æg
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. sukker
- 100 g smør
- ca. 500 g hvedemel
- Fyld:
- 150 g smør (blødt)
- 100 g ren rå marcipan
- 3 spsk. brun farin
- 3 spsk. sukker
- 2 spsk. stødt kanel
- 1 æg (til pensling)
- Chokoladeglasur:
- ½ dl vand
- 50 g mørk chokolade
- ca. 4 dl flormelis
- Udrør gæren i vandet. Kom æg, salt og sukker i.
- Smuldr smørret i melet, og bland gærblandingen og melblandingen. Ælt dejen kort sammen, til den er ensartet og smidig. Stil dejen til hævning tildækket i ca. 1 time.
- Fyld:Rør smør, marcipan, farin, sukker og kanel sammen.
- Rul dejen ud til et rektangel (25 x 40 cm) på et meldrysset bord. Smør fyldet på. Rul dejen sammen til en roulade. Skær den i 16 skiver på ca. 2½ cm’s tykkelse.
- Læg skiverne på bagepapir. Giv dem et lille tryk, og lad dem efterhæve i 15 min. Pensl med sammenpisket æg.
- Bag sneglene på midterste ovnribbe i 15-18 min. ved 200 grader.
- Glasur:Kog vandet til glasuren op i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og kom hakket chokolade i. Pisk, til den er smeltet. Rør flormelis i til en glat glasur.
- Fordél glasuren over de afkølede snegle med en ske.