Kiwi-snitter
Bag en mysliagtig kagebund, og dæk den med en blød, grøn creme og masser af kiwiskiver. En flot snitte med masser af sunde ingredienser.
ca. 24 snitter
Total:35 minutter
Kokos/nøddebund:
- 100 g smør
- 100 g farin
- 75 g honning
- 75 g hasselnødder
- 150 g grovvalsede havregryn
- 150 g kokosmel
- 3-4 modne avocado (400 g frugtkød)
- 4 kiwifrugter (200 g frugtkød)
- 1 limefrugt
- 75 g honning
- 7-8 kiwi
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 140 grader, og fór en firkantet form (ca. 24x30 cm) med bagepapir.
- Smelt smør, farin og honning sammen i en gryde.
- Hak nødderne groft, og rør dem i gryden sammen med havregryn og kokosmel. Pres massen ud i formen, og sæt den midt i ovnen i ca. 35 min., til den er gennembagt. Afkøl.
- Halvér og udsten avocadoerne. Skrab frugtkødet ud af skallerne med en ske. Skræl kiwifrugterne, og skær dem i mindre stykker.
- Blend avocado og kiwi sammen med fintrevet limeskal, 2 spsk. Glutenfri limesaft og honning. Hæld cremen over kagebunden i formen.
- Skræl de sidste kiwifrugter, skær dem i tynde skiver, og læg dem let overlappende på cremen. Sæt kagen i fryseren i ca. 1 time.
- Løft kagen ud af formen ved hjælp af bagepapiret, og skær den i snitter med en varm, skarp kniv.