Klassisk dansk mad: Sådan laver du forloren hare

Klassisk dansk mad: Sådan laver du forloren hare

Forloren hare er et farsbrød stegt med bacon og serveret med flødesovs, grøntsager og tyttebær - en dansk klassiker, der er rigtig god familiemad.

4 personer

Total:1 time 20 minutter

Arbejdstid:30 minutter

Ingredienser

  • 250 g hakket svinekød
  • 250 g hakket kalve- eller oksekød
  • 1 tsk. salt (groft)
  • peber (friskkværnet)
  • 1 tsk. allehånde (stødt)
  • 1 dl rasp
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • lidt olie (til pensling)
  • 100 g bacon (skiver)

Flødesovs:

  • 2½ dl piskefløde
  • 2 dl vand
  • 2 spsk. hvedemel

Tilbehør:

  • 250 g gulerødder
  • 500 g broccoli
  • ca. 100 g tyttebærsyltetøj
  • evt. kartofler

Sådan gør du:

  1. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt salt, peber, allehånde, rasp, æg og mælk, og rør, til farsen er smidig. Stil den i køleskabet i ca. 30 min.
  2. Pensl et ovnfast fad med olie. Form farsen til et brød i fadet. Læg skiver af bacon på tværs henover. Hæld piskefløde og 1 dl vand i fadet.
  3. Sæt fadet i ovnen, og tænd på 175 grader. Bag i ca. 45 min., til haren er gennemstegt (75 grader i midten af farsbrødet). 
  4. Kog stave af gulerødder og buketter af broccoli i 3-4 min. i letsaltet vand.
  5. Flødesovs: Hæld væden fra fadet i en gryde, og kog op. Rør mel og 1 dl vand sammen til en jævning, og pisk det i sovsen.
  6. Kog sovsen i ca. 5 min., og pisk, så den ikke brænder på. Smag til med salt og peber. Servér skiver af forloren hare med flødesovs, grøntsager og tyttebærsyltetøj.