Kødboller i sesamsovs

Kødboller i sesamsovs

Hakket kød er et hit hos både store og små og kan tilberedes på uendeligt mange måder. Her er en ret inspireret af det mellemøstlige køkken og i øvrigt helt uden mejeriprodukter.

4 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: ca. 30 min.
  • Koge-/bagetid: ca. 45 min.
  • Kødboller:
  • 400-500 g hakket oksekød
  • ca. ½ tsk. stødt kanel
  • lidt salt og friskkværnet peber
  • ca. 1 liter vand + 2 tsk. groft salt
  • Sesamsovs med citron:
  • 1 løg
  • 1 dl olivenolie
  • 3-4 fed hvidløg
  • 5 spsk. tahin (sesampasta, fås i velassorterede supermarkeder)
  • saft af ca. 2 citroner
  • salt og friskkværnet sort peber
  • Ovnbagte kartofler:
  • 1 kg faste kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • Drys: ca. 2 tsk. flagesalt (eller 1 tsk. fint salt)
  • 1 spsk. persille
  • Tilbehør: evt. citronbåde og brød

  1. Kødboller:
  2. Ælt kødet med kanel, salt og peber.
  3. Sæt en gryde over med vand og salt, og bring det i kog. Form ca. 16 aflange kødboller. Læg dem i det kogende vand, og skru ned. Kog i ca. 15 min.
  4. Sesamsovs:
  5. Hak løget, og steg det klart i olie. Tilsæt knust hvidløg, og steg i yderligere et par min., og derefter tahin. Pisk godt. Spæd med citronsaft og ca. 4 dl af kogevandet fra kødbollerne. Hold kødbollerne varme i resten af kogevandet.
  6. Kom kødbollerne i sesamsovsen. Smag retten til med citronsaft, salt og peber.
  7. Ovnbagte kartofler:
  8. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olie på bagepapir på en bageplade. Sæt kartoflerne i ovnen, og tænd på 200 grader varmluft (eller 225 grader uden varmluft). Bag i ca. 45 min., til de er møre og gyldne.
  9. Nyd rygende varme kødboller i sesamsovs med kartofler, drys med salt og hakket persille. Servér evt. med citronbåde og brød.