Kold tomatsuppe med ferskentopping

Kold tomatsuppe med ferskentopping

Solmodne tomater er perfekte til en kold tomatsuppe.

4

Ingredienser

  • Suppe:
  • 6-7 tomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk chili (ikke for stærk), finthakket
  • 1 tyk skive brød uden skorpe
  • lidt citronsaft
  • 3-3½ dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk sherryeddike eller æbleeddike
  • 2 spsk olivenolie
  • lidt salt
  • Topping:
  • 100 g små tomater
  • 1 fersken eller 2 paraguayos (flade ferskener)
  • 1-2 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • salt og peber
  • ½ bundt friske koriander eller anden krydderurt, hvis du ikke er vild med koriander

Sådan gør du

  1. Suppe:
  2. Snit et kryds i toppen af tomaterne. Bring en gryde med vand til kogepunktet, og kom tomaterne et kort øjeblik heri, så skindet løsner sig. Løft tomaterne over i en skål med koldt vand, og træk skindet af. Halver peberfrugten, fjern stilk og kerner, og skær peberfrugten i mindre stykker. Skræl og snit agurken, og hak hvidløget. Skær tomaterne i kvarter, og kom dem i en blender sammen med peberfrugt, agurk, hvidløg, chili, brød (smuldret i små stykker), citronsaft, grøntsagsbouillon, sherryvineddike, olivenolie og lidt salt. Blend nogle minutter, til den har en jævn konsistens, smag på den kolde tomatsuppe, og tilsæt eventuelt ekstra hvidløg, sherry-eddike og olivenolie. Sæt suppen i køleskabet, til den er helt kold. Hvis du gerne vil servere den hurtigt, kan du blende suppen med et par isterninger og servere med det samme.
  3. Topping:
  4. Skær tomater og ferskener i små tern, og bland dem med olivenolie, citronsaft, salt, peber og lidt frisk koriander. Server den koldetomatsuppe med toppingen ovenpå.