Krebinetter med porrer og pasta
En rigtig lækker middagsmad, der på en gang er dejlig mormormad og ny og spændende.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Koge/stegetid: 10 min.
- 300 g hakket kød (kalkun, kylling, svin eller kalv)
- salt og peber
- 1 æg
- 50 g rasp
- smør til stegning
- 2-3 porrer
- 250 g frisk pasta
- 100 g flødeost (med krydderier)
- Ælt kødet sammen med salt og peber og form det til 4 små bøffer. Panér dem i sammenpisket æg og rasp og steg dem på en pande med smør 4-5 min. på hver side.
- Sæt en gryde vand over at koge og tilsæt salt.
- Rens porrerne og snit dem fint. Kom porrerne i det spilkogende vand og giv dem et opkog. Vend pastaen i porrerne og kog den efter pastapakkens anvisning – ca. 2 min.
- Hæld pasta og porrer på et dørslag og derefter tilbage i den varme gryde.
- Tilsæt flødeost og vend rundt, til det er smeltet og fordelt. Servér med de varme krebinetter.