Kyllingebryst og rejer med grøn salat

Kyllingebryst og rejer med grøn salat

Stegt kyllingebryst og rejer med salat til hører i den grad sommeren til.

4 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 40 min.
  • Kogetid: ca. 1 time
  • 4 kyllingebryster med skind
  • 2 hjertesalater eller anden sprød salat
  • ½ agurk
  • 1 bundt radiser
  • 200 g kogte, pillede rejer
  • Misodressing:
  • 4 spsk. mørk eller lys miso (japansk pasta, læs mere på Katrines Køkken i dette nummer)
  • 2 spsk. riseddike eller friskpresset citronsaft
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. flydende honning
  • ca. 1 tsk. soja
  • evt. lidt vand
  • Drys: frisk koriander eller dild
  • Tilbehør: evt. godt brød

  1. Dup kyllingekødet tørt med køkkenrulle. Brun det i olie på begge sider i en dyb pande. Krydr med salt og peber. Tilsæt lidt vand, læg låg på, og lad kødet dampe færdigt i ca. 20 min., til kødsaften er klar. Skær kyllingebrysterne ud i skiver på tværs af kødfibrene.
  2. Pisk alle ingredienser sammen til misodressing, og smag til med sojasovs, knust hvidløg og honning. Kom lidt vand i, hvis den er for tyk eller for kraftig i smagen.
  3. Riv salaten i mindre stykker, og bland med skiver af agurk, radiser og misodressing.
  4. Anret salaten på fire tallerkner. Fordel kyllingestykkerne på salaten, kom rejer på toppen, og drys med koriander eller dild. Servér evt. med brød.