Lækker toast: Pan bagnat
Toast kan både være søde og salte og kan fyldes med så gode sager, at det kan udgøre et helt måltid.
Pan bagnat til 4 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- 200 g kartofler
- 200 g grønne bønner
- 2 æg
- 2 tomater
- ½ agurk
- 1 romaine
- 2 spsk. sorte oliven
- 200 g tun i olie
- 2 spsk. Hellmann mayonnaise
- 1 spsk. dijonsennep
- 4 spsk. olivenolie
- salt og peber
- 4 boller
Sådan laver du pan bagnat
- 1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. I de sidste 5-6 min. koges de grønne bønner æggene med, til æggene er hårdkogte.
- 2. Pil de kogte kartofler, og skær dem i skiver. Hak de hårdkogte æg.
- 3. Skær tomater i både og agurk i tern. Snit salaten fint, skyl den, og slyng den tør. Bland det hele sammen til en salat sammen med oliven.
- 4. Mos tunen med en gaffel, og bland i salaten
- 5. Rør mayonnaisen med sennep. Rør olivenolien i, lidt efter lidt, til dressingen er cremet og mayonnaiseagtig i konsistensen. Smag til med salt og peber.
- 6. Rist bollerne i en toaster, eller lun dem i ovnen. Flæk bollerne, og kom dressing og salat nicoise i, og klap dem sammen.