Lækker peanutbutter fudge
Mums! Denne peanutbutter fudge er ren konfekt i perfekte mundrette størrelser.
PEANUTBUTTER FUDGE
Tid: ca. 15 min. plus køletid
(ca. 36 stk.)
150 g flødechokolade
150 g peanutbutter
300 g kondenseret mælk
30 g smør
50 g hvid chokolade til pynt
1. Smør en form på ca. 15 x 15 cm, og beklæd den med bagepapir.
2. Hak chokoladen groft, og kom den i en lille gryde sammen med peanutbutter, kondenseret mælk og smør. Lad blandingen smelte ved svag varme. Rør jævnligt, så det ikke brænder på.
3. Når massen er ensartet og smeltet sammen til en jævn masse, fordeles den i formen. Dæk formen med husholdningsfilm, og lad den afkøle på køkkenbordet ca. 1 time. Stil den derefter i køleskabet i minimum 3 timer.
4. Skær fudgen i mundrette bidder på ca. 2,5 x 2,5 cm, og opbevar den i køleskabet, til den skal spises.
LÆS OGSÅ: Et hav af søde sager
LÆS OGSÅ: Flot og festlig hindbærkage