Lammeryg med spinat, jordskokker og pommes Anna

Lammeryg med spinat, jordskokker og pommes Anna

Luksusret med dejligt tilbehør

(4 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: ca. 1 time
  • Stege-/hviletid: 1 time og 15 min.
  • Kødet er fryse-egnet
  • 1 lammeryg på ben (ca. 2-2½ kg)
  • salt og friskkværnet peber
  • pommes Anna: (også kaldet Anna-kartofler)
  • 800 g kartofler (skrællede)
  • 1 lille løg (finthakket)
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g smør (smeltet)
  • Tilbehør:
  • 500 g jordskokker (skrubbede, i både)
  • 1 spsk olivenolie
  • 2-3 fed hvidløg (knust)
  • 1 citron (saft)
  • 500 g frisk spinat (eller 4-5 kugler hel frossen spinat)
  • 1 citron (i både)

  1. Lammeryg: Rids lammeryggens fedtlag i rudemønster. Gnid kødetmed salt og peber og læg det i en bradepande. Brun kødet i en 200 grader varm ovn i 15 min.
  2. Skru ovnen ned til 150 grader og steg videre i ca. 45 min.
  3. Brug stegetermometer. Centrumtemperaturen skal være ca. 60 grader, når kødet skal være rosa. Lad stegen hvile 15 min.
  4. Skær kødet fra rygbenet og ud langs ribbenene på hver side af rygbenet. Skær kødet i skiver.
  5. Pommes Anna: Skær kartoflerne i 1 mm tykke skiver. Smør 4 små tærteforme eller portionskokotter med smør. Læg kartoffelskiverne taglagt rundt i formene i et ævnt lag, drys med lidt finthakket løg, krydr med salt og peber og dryp med lidt smør. Læg et lag kartofler ovenpå, og gentag 6-7 gange.
  6. Sæt formene i en 200 grader varm ovn og bag ca. 40 min., til kartoflerne er møre.
  7. Tilbehør: Varm olie i en gryde og steg jordskokkerne ved god varme med hvidløg nogle minutter. Krydr med salt og peber, tilsæt citronsaft og læg låg på gryden. Lad det koge i ca. 5 min. Tilsæt spinaten, og damp den et par minutter, til den er faldet sammen og jordskokkerne er tilpas møre, men har bid.
  8. Servér skiver af lammekød med jordskokker, spinat, pommes Anna og evt. citron.