Vegetarlasagne a la Jamie Oliver

Vegetarlasagne a la Jamie Oliver

En soleklar vinder, hvor den lækre sødme i fennikel og porrer virkelig bliver trukket frem og kommer til sin ret. Denne lasagne uden kød er et stilfuldt og selvsikkert samlingspunkt.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    584 Kcal
  • Fedt:
    34 %
  • Protein:
    25 %
  • Kulhydrat:
    42 %

8-10 personer

Total:2 timer 20 minutter

Ingredienser

  • 4 store porrer
  • 3 fennikler
  • 6 fed hvidløg
  • 50 g usaltet smør
  • ½ bundt frisk timian (15 g)
  • 1¼ dl soave-hvidvin
  • 75 g hvedemel
  • 1½ l sødmælk
  • 1 hel muskatnød, til at rive af
  • 50 g pecorino eller parmesan
  • 100 g taleggio
  • 400 g tørrede lasagneplader
  • 125 g mozzarella (en kugle)
  • 100 g gorgonzola olivenolie

Sådan laver du lasagnen

  1. Rens porrer og fennikler og skær dem i skiver, pil og hak hvidløget fint.
  2. Smelt smørret i en stor gryde ved jævn varme, pluk de fleste af timianbladene ned i, vend grøntsagerne og hvidløget i.
  3. Krydr med havsalt og friskkværnet peber, svits i 15 min., rør undervejs.
  4. Hæld vinen ved, læg låg over og kog i 30 min. eller til grøntsagerne er møre og søde, rør undervejs og tilsæt et skvæt vand om nødvendigt.
  5. Rør melet i og svits videre et par minutter, tilsæt derefter mælken et lille skvæt ad gangen under konstant omrøring.
  6. Lad saucen simre, til den tykner, rør undervejs.
  7. Riv halvdelen af muskatnødden ned i det.
  8. Tag gryden af varmen, riv halvdelen af pecorinoen fint ned i saucen, bræk halvdelen af taleggioen i små stykker og rør dem i.
  9. Smag igen omhyggeligt til med havsalt og friskkværnet peber og lad saucen køle af.
  10. Varm ovnen op til 180°.
  11. Saml lasagnen ved at lægge skiftevis sauce og pastaplader i et stort ovnfast fad sammen med små klumper mozzarella, gorgonzola og resten af taleggioen.
  12. Riv resten af pecorinoen fint ud over og læg evt. resterende småklumper af de andre oste på, bag lasagnen i 40 min. eller til den er gyldenbrun og boblende.
  13. Pluk resten af timianen ud over 5 min. før lasagnen er færdig, stænk med lidt olie og bag videre.
  14. Lad den stå og trække i 15 min., og så er den klar.

Jamie I Italien

Jamie Oliver elsker Italien og italiensk mad. For at skrive denne bog har han gennemrejst landet for at lokke opskrifter og tips ud af nonna’erne (bedstemødrene), som er de helt centrale personer i familien, når det gælder mad.

Med inspiration fra sin rejse har Jamie skabt over 130 opskrifter til hele året. Fra enkle antipasti og nemme pastaretter, til vidunderlig simremad, fantastiske salater og guddommelige desserter. Læserne lærer også at perfektionere klassikere som gnocchi, fyldt pasta og den helt rigtige pizzabund. 

Pris: 299,95 kr.