Louisa Lorangs bedste opskrift på lasagne

Klassisk lasange - Louisa Lorangs bedste opskrift

Man går aldrig galt i byen med en lækker lasagne, og her giver kok Louisa Lorang sit bud på en dejlig perfekt, klassisk italiensk en af slagsen.

4-6 personer

Total:1 time 10 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 2 løg, finthakkede
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • 1-2 gulerødder, revet
  • 1 lille squash, revet
  • 2 stilke bladselleri, fintsnittede
  • Olivenolie
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 4 dl mosede tomater
  • ½ dl mælk
  • ½ tsk. sukker
  • 2 tsk. tørret oregano
  • Salt og peber
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. mel
  • 2 dl mælk
  • Muskatnød, revet
  • Lasagneplader
  • 2 friske mozzarellaoste (a 125 g)
  • Oregano

Sådan gør du:

  1. Start med kødsovsen. Sauter alle grøntsagerne i olivenolie i en stor, varm gryde, ca. 5-7 min., under omrøring. De skal ikke tage farve, men mørne. Tag dem op.
  2. Tilsæt evt. mere olivenolie, og brun kødet i den varme gryde.
  3. Tilsæt grøntsager, tomatpuré, mosede tomater og mælk. Kog op.
  4. Smag til med sukker, oregano, salt og peber.
  5. Tænd ovnen på 185 gr.
  6. Nu laves bechamelsovsen. Smelt smørret i en lille kasserolle. Pisk mel og derefter mælken lidt ad gangen, til saucen er tyk.
  7. Smag til med muskatnød, salt og peber.
  8. Kom en lille smule bechamelsauce i bunden af et ovnfast fad, og læg derefter lasagneplader, kødsovs og bechamel i lag.
  9. Afslut med skiver af mozzarella på toppen.
  10. Bag lasagnen i den varme ovn i ca. 45 min., eller til lasagnepladerne er møre.
  11. Server straks med lidt frisk oregano på toppen.