Linguine med pecorino, persille og pancetta

Linguine med pecorino, persille og pancetta

Nem og lækker aftensmad på 15 minutter. Helt perfekt til de travle hverdage.

4 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 400 g linguine (smal båndpasta)
  • 2 tykke skiver pancetta i tern (el.lign. god bacon)
  • ½ dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg, fintsnittet
  • 100 g friskrevet tør pecorino (eller parmesan)
  • 1 spsk. sort peber, knust i morter
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • grofthakket salt

Sådan gør du

  1. Kog pastaen al dente i rigeligt saltet vand.
  2. Rist pancettaen sprød på en pande. Tag af, og vask panden.
  3. Steg hvidløg gyldent i lidt olie på panden.
  4. Kom hvidløg, pancetta, pecorino, peber og olie i en stor skål sammen med pastaen, og vend godt rundt, så olie og ost lægger sig om pastaen.
  5. Drys persille over, krydr med salt, og server.

Kog perfekt pasta

  • Kog pastaen i rigeligt vand, som er godt saltet.
  • Rør rundt, når pastaen er kommet i gryden, så den spredes og ikke klumper eller sætter sig på bunden.
  • Kog ‘al dente’, det vil sige, at der stadigvæk skal være bid i pastaen.
  • Husk, at når pastaen skal blandes med en sovs på panden, skal den være lidt mere al dente end ellers, da den koger videre på panden i et par minutter.
  • Beregn ca. 100 g pasta pr. person, 1 liter vand pr. 100 g og 10 g salt pr. liter vand.