Luksus chokoladescones
Forkæl familien og vennerne med scones spækket med den bedste chokolade.
ca. 16 stk.
Ingredienser
- 500 g hvedemel
- 3 tsk. bagepulver
- 50 g sukker
- ½ tsk. fint salt
- 125 g blødt smør
- 2 æg
- 1 dl piskefløde
- ca. 1 dl mælk
- 75 g hvid chokolade
- 75 g mørk chokolade
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Kom mel i en skål sammen med bagepulver, sukker og salt. Smuldr smørret i melet, og tilsæt æggene.
- Saml dejen med fløde og mælk. Er dejen for tør, tilsættes lidt mere mælk. Hak chokoladen, og ælt i dejen, til den er glat og smidig. Lad dejen hvile ca. 30 min.
- Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud på et køkkenbord i ca. 2 cm’s tykkelse.
- Udstik dejen til scones med en udstikker på ca. 5 cm i diameter.
- Læg scones på en bageplade med bagepapir, og pensl med sammenpisket æg. Bag i 12-15 min., til de er gyldne. Afkøl på en bagerist.