Wok med mørbrad, rejer & mangosalat

Luksuswok & mangosalat

Klar på 20 minutter.

4

Ingredienser

  • 400 g afpudset svinemørbrad
  • 1 spsk kokosolie
  • 3 rødløg i tykke både
  • 2-3 udkernede peberfrugter i store tern
  • 125-150 g sugarsnaps
  • 2-3 spsk sojasauce
  • 1 dl oystersauce
  • 1 dl sweet chilisauce
  • 125 g store rejer
  • Mangosalat:
  • kødet af 1-2 mangofrugter
  • lidt limesaft
  • mynte og koriander
  • 200 g fuldkornsris

  1. SÅDAN GØR DU: Skær mørbraden i pænt store tern. Varm kokosolien i en wok, og brun kødet på alle sider. Kom løg og peberfrugter ved, og steg videre under omrøring i 3-4 min. Tilsæt sugarsnaps samt sojasauce, steg yderligere 1 min. Bland oyster- og chilisauce ved, læg rejerne i, varm det hele igennem, og smag til.
  2. Skær mangokødet i tern, vend dem med limesaft, salt, peber, mynte og koriander, og server salaten til retten sammen med kogte fuldkornsris.
  3. Energi pr. person: 450 kcal, fedt 18%, protein 29%, kulhydrat 53%