En hjemmelavet mangoflødeis med yoghurt smager forfriskende og utrolig lækkert. Vi har lagt isen sammen med sprøde speltkiks til sandwich, men isen kan selvfølgelig også nydes uden kiks.
Tid: ca. 30 minutter plus frysetid.
(6 stk.)
1 moden mango
2 bægre pasteuriserede æggeblommer, svarer til 4 stk.
75 g sukker
2½ dl piskefløde
100 g græsk yoghurt, 10 %
2 pakker speltkiks fra Urtekram (12 stk.)
Annonse
1.
Skræl mangoen, og fjern stenen. Hak frugtkødet groft, og blend det med en stavblender.
2.
Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende – det tager ca. 5 minutter med håndmikser.
3.
Pisk fløden til tyk skum. Tilsæt yoghurt, og pisk til cremen er ensartet. Vend forsigtigt flødecremen med æggesnapsen og den blendede mango.
4. Si cremen ned i en form eller skål. Dæk til, og frys i mindst 4 timer.
5.
Tag isen ud af fryseren, og lad den stå i ca. 30 minutter. Lav kugler af isen, og læg dem mellem speltkiksene til sandwich. Pak sand-wichene i stanniol, og frys dem i yderligere 1 time.
Annonse
MYNTESHAKE MED VANILJE
Supernem dessert a la milkshake. Brug en god købt vaniljeis, og rør den blød med vaniljekorn og masser af hakket frisk mynte. Uhm ...
Tid: ca. 15 minutter.
(4 glas)
1 liter god vaniljeis
korn af 1 vaniljestang
1 bundt frisk mynte
Kom vaniljeis i en skål sammen med vaniljekorn og hakket mynte. Rør isen blød med en håndmikser. Server straks.