Den italienske minestrone suppe stammer fra det italienske køkken, og den er populær i hele verden. På italiensk findes der to ord for suppe; det ene er ’zuppa’, og det andet er ’minestra’, der er en fyldig suppe. Navnet minestrone kommer af sidstnævnte ord og er en tyk suppe med tomat og grøntsager, beriget med en blanding af enten ris, små pasta, tørrede bønner, linser eller ærter.
Suppen er krydret forskelligt fra egn til egn og afhængigt af sæson. En minestrone suppe kan være helt vegetarisk eller kogt med lidt kød eller hønsebouillon. Ofte drysses den med lidt parmesanost, der tilføjer smagen af umami.
Serveret med brød er suppen et måltid i sig selv. Minestrone er en historisk ret, der har udviklet sig, alt efter hvilke råvarer der lige har været tilgængelige. For eksempel kom tomater og kartofler først til Italien fra Amerika i midten af det 16. århundrede og er derfor først basisingredienser i minestronesuppen efter den tid.
Før i tiden kaldte man denne slags supper for husholdningssupper. De laves efter princippet ’man tager, hvad man har’: en rest suppe, grøntsager i sæson og rester af kogte linser m.m. kogt sammen til en mættende suppe. Det betyder, at der egentlig ikke er nogen præcis opskrift på suppen, men der er dog to skoler: én, der anvender rester, og én, der laver suppen fra bunden. Suppen hører til det, man i Italien kalder ’cucina povera’ (det fattige køkken); rustikke retter med lokale rødder og traditioner. En af de bedste lokale varianter er fra Ligurien i Norditalien, hvor man bruger mange krydderurter og serverer suppen med pesto.
Kilde: Katrine Klinken, Hjemmet
