Mød manden, der tager opvasken i "Den store bagedyst"
Køkkener, røremaskiner, forme, gryder og andre rekvisitter til "Den store bagedyst" fylder ikke mindre end 30 paller. Skal noget findes frem, skal man bare spørge Bent Juul. Han er manden, som ved, hvad der gemmer sig på lageret, og som elsker at bygge et flot tv-studie op.
Køkkener, røremaskiner, forme, gryder og andre rekvisitter til "Den store bagedyst" fylder ikke mindre end 30 paller. Skal noget findes frem, skal man bare spørge Bent Juul. Han er manden, som ved, hvad der gemmer sig på lageret, og som elsker at bygge et flot tv-studie op.
Når "Den store bagedyst" ruller over skærmen, ser vi 10 køkkener stå i en snorlige opstilling med farvestrålende røremaskiner og alt det nødvendige bagegrej på plads.
Det ser lækkert og enkelt ud, men bag hele opsætningen ligger flere måneders forarbejde og planlægning. Og en af dem, der har styr på grejet og udpræget sans for orden og struktur, er Bent Juul. Som rekvisitør i DR gennem tre årtier ved han, hvordan man får et tv-studie til at se godt ud med de rette rekvisitter.
– Når man laver fjernsyn, skal det hele helst præsentere sig flot. Det sætter jeg en ære i, siger Bent, som bruger halvdelen af sin arbejdstid på at lave "Den store bagedyst".
Det begynder i januar hvert år, hvor deltagerne kommer til casting, og køkkener bliver trillet ind i en hal ved hjælp af paller på hjul. Derefter skal alt det nødvendige bagegrej bæres ind og sættes klar til deltagerne.
– Vi har rigtig meget, vi skal koordinere. Hvert år tænker jeg på, hvordan vi kan få det hele til at flyde endnu nemmere end året før. Det kan for eksempel være noget med, hvordan vi får klaret opvasken smartere. Jeg kan rigtig godt lide at have mange bolde i luften og være på en stor produktion. Jo større, jo bedre, siger han med et grin.
Selvom 58-årige Bent Juul har lavet bagedysten i ni år, er han bestemt ikke træt af konkurrencen og alt det arbejde, den bringer med sig for ham. Han er stolt af at have været med så længe og synes, det er herligt at se resultatet.
– Det er fedt at bygge noget op fra bunden. Og det er fedt at lave fjernsyn, fordi det er et holdarbejde. Vi har et godt kammeratskab, og alle er søde og gør deres bedste.
Skaffe-ting-mand
Der findes ikke mange rekvisitører i Danmark – på DR findes der fem ud over Bent Juul. Han gik da heller ikke målrettet efter en karriere på området, men uddannede sig til mekaniker i første omgang. Efter nogle år med "sorte fingre og utaknemlige kunder", som han siger, fik han nok.
Han søgte et job på postcentralen på DR i Aarhus og blev siden fotografassistent på samme arbejdsplads. Imidlertid var det et job med mange rejsedage, som ikke rigtig passede ind i familielivet med kone og en lille søn på vej. Så da der kom en ledig stilling i rekvisit-afdelingen, søgte Bent jobbet – og fik det. – Der har jeg været lige siden og været glad for det, konstaterer han tilfreds.
De første år var Bent rekvisitør på programmer som "Dus med dyrene", hvor der skulle skaffes udstoppede dyr til studiet, og på ungdomsprogrammet "Zig Zag", hvor en af opgaverne bestod i at blande grøn saftevand og poppe popcorn. Begge dele var en fast del af værternes udstyr i studiet.
– Som rekvisitør er du jo "skaffe-ting-mand". Vi har et stort lager med alt fra møbler til tøj og ting. Og har vi det ikke på lageret, må vi købe eller leje, fortæller han og tilføjer, at det nogle gange er en stor udfordring at skaffe de mere sjældne ingredienser til deltagerne i bagedysten.
– Sommetider skal jeg skaffe nogle bær, jeg aldrig har hørt navnet på. Og så viser det sig, at de kun er i sæson i august. Så må jeg give den melding. Men det meste kan vi klare, siger han og lyder som et stjerneeksempel på en serviceminded "skaffeting-mand".
En skrækkelig kage
De senere år har Bent Juul været rekvisitør på "Kender du typen", "Rene ord for pengene" og "mgp", som er børnenes melodi grand prix. Han er glad for alle opgaverne og for variationen, det skaber i hans arbejdsliv.
– Jeg elsker, når der er mange mennesker, og der sker noget. Fjernsyn er et stort holdarbejde, hvor vi alle er afhængige af hinandens indsats, siger han og bemærker, at det godt kan være et pres at få det hele til at klappe, når optagelserne til "Den store bagedyst" ruller. Men han klager ikke.
– Vi kan godt blive lidt pressede over at nå opvasken, men det er jo intet imod det pres, deltagerne er under, siger han, der gladeligt tager imod den søde belønning for overstået arbejde: Deltagernes kager, som alle på produktionen får lov at smage, når optagelserne er slut.
– Jeg kan godt lide kager, og det er sjovt at se forskellen på, hvad dommerne kan lide, og hvad vi andre synes om. Nogle er lige lidt for mærkelige til min smag. Jeg fik engang en kage bagt med tongabønner. Den smagte skrækkeligt, griner han.