Muffins med chokolade og peanuts

Muffins med chokolade og peanuts

De luftige muffins med rødder i USA er en dejlig kage, som alle kan lide. Disse muffins er bagt med chokolade og peanuts, og er toppet med en cremet frosting.

12-14 stk.

Ingredienser

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 250 g hvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 50 g peanuts
  • 75 g mælkechokolade
  • 2 spsk. kakaopulver

Frosting:

  • 25 g blødt smør
  • 100 g flødeost naturel
  • 250 g flormelis

Pynt:

  • 12-14 hindbær
  • 50 g høvlet mælkechokolade
  • mynte

Sådan gør du:

  1. Muffins: Pisk smør og sukker sammen. Pisk et æg i ad gangen. Rør mælk, hvedemel og bagepulver i.
  2. Hak peanuts og chokolade groft. Bland peanuts, chokolade og kakao pulver i dejen.
  3. Kom dejen i 12-14 muffinforme. Bag dem ca. 25 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe. Afkøl dem.
  4. Frosting: Pisk smør og flødeost luftigt med en håndmikser. Pisk flormelis i lidt ad gangen.
  5. Smør frostingen på kagerne, og pynt med hindbær, chokolade og mynte.