myslibar hjemmelavet

Hjemmelavede myslibarer: Myslitern

Lad børnene bage! Disse myslitern er lige til at gå til for både små og store barnehænder.

ca. 12 tern

Ingredienser

Opskrift på: Myslitern

  • 1 dl mandler
  • 4 dl havregryn
  • 3 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. olie
  • ¼ tsk. salt
  • 1 dl sukker
  • 4 spsk. ahornsirup eller flydende honning
  • 4 spsk. mælk
  • 2 dl rosiner

  1. Tænd ovnen på 200 gr. Hak mandlerne, evt. gennem en persillehakker. Du kan også hakke dem med en kniv, de skal være hakket mellemfint.
  2. Kom mandler, havregryn, sesamfrø, olie og salt i en skål, og bland det godt. Spred det ud på et stykke bagepapir på en bageplade.
  3. Stil pladen i ovnen på midterste ovnribbe i 10 min. Tag pladen ud, og lad det stå 15 min. Skru ovnen ned på 175 gr.
  4. Kom imens sukker, ahornsirup og mælk i en gryde, og bring det i kog, mens du rører i det med en grydeske. Skru ned for varmen, og kog det, mens du rører i ca. 3 min. Blandingen er meget varm, så pas på, du ikke brænder dig på den. Afkøl blandingen 5 min.
  5. Kom havregrynsblandingen og rosiner i en skål. Kom sirupsblandingen i, og rør godt rundt med en grydeske.
  6. Kom bagepapir i en brødform, ca. 10 x 25 cm. Pres blandingen ud i formen. Brug bagsiden af en spiseske til at presse det godt sammen med.
  7. Stil formen i ovnen på midterste ovnribbe, og bag ved 175 gr. i ca. 15 min., til overfladen er gylden. Afkøl på bagerist i formen.
  8. Tag den store mysliplade, og læg den på et skærebræt. Skær den i 10 tern. Pak dem evt. i pergamentpapir eller i husholdningsplastfilm, så er de lige til at tage med, f.eks. i sportstasken.