Nu kan du få din Spritz… på dåse
En af vores absolutte yndlings sommerdrinks kommer nu fix og færdigblandet i en dåse. Lige til at tage med på picnic eller ud i det blå…
Det er vist ingen hemmelighed, at den skønne italienske Aperol Spritz er en favorit på mange danskeres sommer-drinks-kort. Men eftersom den populære drink består af flere ingredienser, der skal mixes sammen, er den ikke det oplagt bud på en drink, du kan tage med i f.eks. en picnickurv.
Og dog, for nu lancerer firmaet Mezzo en ’Spritz-to-go’ i en sixpack, så vi kan nyde den italienske feriestemning overalt. Men som med så mange andre ting, der næsten er for gode til at være sande, så kommer denne to-go-drink også med et catch.
For indtil videre kan den kun købes i udvalgte stater i USA, blandet andet New York. Så hvis du vil have din ’Spritz-to-go’ er der ikke andet for, end at bide i det sure æble (pun intended) og hoppe på et fly til USA. Vi vil gerne med...