BABYSIZE OSTELINSER
De små linser er bagt i en mini-muffinsform, der er smurt omhyggeligt.
18 stk.
Ingredienser
- Dej:
- 150 g mel
- 100 g smør
- 1 æggeblomme
- smør til formen
- Fyld:
- 100 g mild, blå ost
- 1 æg og 1 æggehvide
- 2 spsk. mel
- ¾ dl mælk
- Pynt:
- oliven
- Mel og smør smuldres og æltes let sammen med æggeblommen. Dejen lægges køligt en times tid.
- Mos osten med en gaffel, og pisk den sammen med de øvrige ingredienser.
- Smør hullerne i formen, og tryk dejen ud i hullerne. Den bliver meget skør, når den er bagt, så den skal have en vis tykkelse.
- Øs forsigtigt ostemassen i formene. Pas på ikke at spilde, så den brænder fast. Bag de små linser ved 175 gr. i ca. 25 min., eller til de er gennembagte og slipper formen. Lad dem blive kolde, før de forsigtigt tages ud. Linserne kan også bages i portionstærteforme og serveres i små trekanter.