Rødkålssalat opskrift

Rødkålssalat med druer, appelsin og pekannød

Super frisk rødkålssalat med nødder der gør den sød og sprød.

Rødkålssalat med druer, appelsin og pekannød til 4 personer

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 1/4 rødkålshoved
  • 1 citron, økologisk
  • 3 appelsiner
  • 20 røde druer
  • 2 spsk tørrede tranebær
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk honning
  • salt og peber
  • 20 pekannødder
  • 10 hasselnødder

Sådan laver du rødkålssalat

  1. 1.  Skyl rødkål og skær det i små aflange tynde stykker.
  2. 2. Riv citronen og pres saften af den. Befri appelsinerne for skind og hinde, og skær dem i mindre stykker.
  3. 3. Del druerne i halve. Kom rødkål, appelsiner, druer, citronskal og -saft i en skål.
  4. 4.  Bland olivenolie, balsamico og honning sammen, og vend det i salaten. Smag salaten til med salt og peber.
  5. 5. Lad salaten stå og trække i ca. 10 min. Drys med hakkede pekannødder og hasselnødder over salaten lige inden servering.

Kokketip

Brug salaten som tilbehør til madpakken eller server den til aftensmaden. Skal salaten have lidt mere fylde, så kom gerne lidt forskellige tørrede frugter i.