Lækker iste med citron & ingefær

Lækker iste med citron & ingefær

Denne læskende iste er både let at lave, billigere end dem man kan købe færdiglavet, og jeg synes også, den smager bedre.

Iste til 4 personer

Total:3 timer 15 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 1 liter vand (kogende)
  • 1½-2 spsk. sort te (neutralt smagende)
  • 2 citroner (øko)
  • 25 g frisk ingefær
  • 150 g rørsukker (eller sukker)

Sådan laver du nem iste med citroner & ingefær

  1. Hæld kogende vand på teblade i en tepotte. Lad teen trække i ca. 6 min.
  2. Vask citronerne. Skær dem over på midten, og pres saften ud af citronerne.
  3. Hæld rygende varm te igennem en si over skallerne. Tilsæt stykke af ingefær, og rør sukkeret i, til det er opløst. Lad blandingen trække i nogle timer.
  4. Hæld nu saften af citron i, og lad isteen blive kold i køleskab.
  5. Fisk citronskaller og ingefær op efter 2-3 timer med en hulske.
  6. Smag isteen til. Den kan evt. fortyndes med koldt vand. Kom evt. isterninger i ved servering.