Kartoffel-latkes

Kartoffel-latkes

Små kartoffelpandekager, der fungerer perfekt som appetizer. Du kan sagtens lave dem dagen før og varme dem op i ovnen.

Ingredienser

  • Til 20 stk
  • 500 g kartofler
  • 6 spsk hvedemel
  • 2 æg
  • 1 løg
  • salt og sort peber
  • olie til stegning
  • Topping:
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • 100 g lakserogn eller stenbiderrogn
  • 1 æble
  • 1 lille bundt dild

Sådan gør du:

  1. Riv kartoflerne groft, gerne med skræl på, og kom dem over i en si. Pres så meget vand fra, som muligt og kom kartoflerne over i en skål. Riv løget og bland det sammen med kartoflerne, hvedemel og æg. Krydr med lidt salt og sort peber.
  2. Varm en pande op med lidt olie, og steg små kartoffelpandekager, ca. 1 spsk kartoffel-dej per styk. Steg dem ved middel varme i 5 minutter på hver side, og hold dem varme undervejs i en 70 grader varm ovn.
  3. Skær æblet i fine tern, og hak dilden groft. Top hver kartoffel-latkes med creme fraiche, en skefuld rogn og pynt med æble og dild.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter