Pariserbøf med rosenkål

Pariserbøf med rosenkål

En god, velkendt herreret, der altid er populær. Tilbehøret kan evt. suppleres med et spejlæg eller en pasteuriseret æggeblomme.

(2 personer)

Ingredienser

  • 2 skiver brød
  • 200 g hakket oksekød 5-8%
  • ½ løg (finthakket)
  • ½ spsk olie
  • 2 tsk kapers
  • 2 spsk syltet rødbede (hakket]
  • 2 tsk peberrod (høvlet)
  • 400 g rosenkål (friske eller frosne)

  1. Rist brødet let.
  2. Ælt kødet sammen med finthakket løg, salt og peber og form det til 2 bøffer på brødet.
  3. Steg bøfferne på en pande med olie ca. 4 min. og derefter på brødsiden 1-2 min.
  4. Anret med kapers, hakket rødbede og høvlet peberrod og servér med friskkogte rosenkål.