Porrer med knust æg og vinaigrette

Porrer med knust æg og vinaigrette

En helt igennem enkel ret, der lyser på i vintermørket og giver farver på tallerkenen. Du kan koge æggene og lave vinaigrette i forvejen. Så tager det ingen tid at lave.

Ingredienser

  • 4 æg
  • 8 porrer +
  • vand og 1 spsk salt til kogning
  • Vinaigrette:
  • 8 spsk olivenolie
  • 4 spsk æblecidereddike
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 8 spsk kapers
  • 1 lille bundt estragon
  • ½ tsk salt
  • groftkværnet peber
  • Til pynt: rød lykkekløver (oxalis) eller en anden pæn krydderurt

Sådan gør du:

  1. Kog æggene 7 minutter i kogende vand. Tag dem op, og lad dem køle helt af, før du piller dem. Skær et snit ned i porrernes top, og skyl dem grundigt for jord. Kog porrerne i vand med salt i cirka 5 minutter, til de er lige akkurat møre – får de for længe, bliver de kedelige både i farve og smag. Hæld vandet fra, og lad porrerne dryppe af i en sigte.
  2. Vinaigrette: Bland alle ingredienser til vinaigretten sammen, og smag til med salt og peber.
  3. Vend de lune porrer med vinaigretten, så de suger den til sig. Anret dem på et fad, og knus æggene mellem fingrene hen over porrerne. Pynt med lykkekløver og eventuelt lidt mere estragon.