Risfrikadeller med kirsebærsovs
Arbejdstid: 25 min.Stegetid: 5 min.
4 personer
Risfrikadeller med kirsebærsovs
- 400 g risengrød (1 dl grødris og ½ l mælk)
- 1 æg
- 1 usprøjtet citron
- ½ stang vanilje
- 1-2 spsk sukker
- 50 g mandler (hakkede)
- 1 æg
- rasp
- olie (til stegning)
- Tilbehør: kirsebærsovs eller syltetøj
- Rør den kolde grød med sammenpisket æg, fintrevet citronskal, vaniljekorn og sukker. Tilsæt mandler og form massen til kugler. Læg dem i køleskabet i ½ time. Dyp kuglerne i sammenpisket æg og tril dem i rasp.
- Bag dem i varm olie (175 grader), til de er gyldne og sprøde (3-5 min.). Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og servér dem med kold eller varm kirsebærsovs eller syltetøj.