Spidskål med citrondressing, croutoner og blåbær
Sommerens bedste kål er spidskål, der har det godt i selskab af en god dressing.
Ingredienser
- 4 skiver brød
- ½ spidskål
- 1 bakke blåbær af ca. 150 g
- 2-3 stilke estragon (alternativt basilikum)
- ½ citron
- 1½ dl cremefraiche 18 %
- 1 tsk sukker
- 1 tsk dijonsennep
- salt og peber
Sådan laver du salat med spidskål:
- Skær brødet i tern, og rist det gyldent og sprødt på en pande med olivenolie. Alternativt kom lidt olivenolie på brødternene, og rist dem gyldne i ovnen ved 225 grader.
- Snit spidskålen, gerne groft. Skyl blåbærrene, og pluk og hak estragon groft. Riv skallen af citronen, og pres saften.
- Rør cremefraiche sammen med citron, sukker, dijonsennep, salt, peber og halvdelen af estragonen.
- Kom spidskål på et stort fad eller i en skål. Hæld cremefraichedressing over, og drys med sprøde croutoner, revet citronskal, blåbær og estragon.