Svinekæber med æbler & linser
Denne ret er virkelig skøn hverdagsmad, men også fin til gæster. Server en stor, fyldig salat og eventuelt groft brød til. Bestil svinekæberne hos din slagter på forhånd. Beregn to-tre kæber per person.
4
Ingredienser
- 8-12 svinekæber
- lidt olivenolie
- 1 gulerod
- 2 stilke bladselleri
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 7,5 dl god æblemost
- ½ l hønsebouillon
- 1 spsk peberkorn
- 2 laurbærblade
- 5 kviste timian
- 1 ½ dl grønne linser
- 2 æbler
- lidt plukket timian
Sådan laver du svinekæber med æbler og linser
- Puds svinekæberne fri for hinder, eller få din slagter til det. Brun dem i lidt olie i en varm, tykbundet gryde – gerne af støbejern – eventuelt ad flere omgange, så alle kæberne bliver brunet ordentligt.
- Skær gulerod og bladselleri i grove stykker, og løget i både, knus hvidløgene, kom det hele i gryden, og lad det stege med kort. Tilsæt æblemost og bouillon, peber, laurbærblade og timian, og lad retten simre under låg i ca. 1 time, til kæberne er møre.
- Sigt saucen over i en ren gryde, og kom kæberne i gryden med linser. Kasser de kogte grøntsager. Lad kæber og linser koge i yderligere cirka 30 minutter, til linserne er møre.
- Kom æbler i det sidste´minut eller to, og smag til med salt. Server straks toppet med timian.