Påskeæg med kokos

Nemme påskeæg med kokos, du hurtigt kan lave

Det behøver bestemt ikke at være besværligt at lave sine egne hjemmelavede påskeæg. Her får du en nem opskrift, så alle i familien kan være med til at lave de fineste påskeæg med marcipan, chokolade og kokos.

Ca. 10 påskeæg

Ingredienser

Det skal du bruge til nemme påskeæg

  • 200 g ren rå marcipan
  • 2 spsk kokosmel
  • 2 spsk appelsinsaft eller -juice
  • 150 g lys chokolade
  • Pynt: Lidt kokosmel

Sådan laver du nemme påskeæg

  1. Ælt marcipan sammen med kokosmel og 2 appelsinsaft eller -juice. Form ca. 10 æg.
  2. Smelt den lyse chokolade i stykker i en skål over vandbad.
  3. Lad chokoladen køle lidt og rørc i den, til den er tyktflydende. Dyp æggene i den smeltede chokolade med to gafler.
  4. Lad dem dryppe lidt af og sæt dem på bagepapir. Drys med lidt kokosmel, inden chokoladen størkner.