Pølsehorn med fuldkorn

Lækre hjemmebagte pølsehorn med fuldkorn

De fleste børn elsker pølsehorn, så vi bager en stor portion, fryser halvdelen og opbevarer resten i køleskabet, så ungerne selv kan forsyne sig efter skole.

24 stk. pølsehorn

Total:30 minutter

Ingredienser

  • Pølsehorn med fuldkorn
  • 25 g smør
  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 3 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 200 g groft speltmel
  • 500-600 g hvedemel
  • 24 små pølser, f.eks. brunchpølser fra Langelænder
  • lidt sesamfrø til drys

Sådan laver du pølsehorn med fuldkorn

  1. 1. Smelt smørret i en gryde, og lun mælken heri. Tag gryden af varmen, og hæld væsken i en skål.
  2. 2. Når væsken er lillefingervarm, røres gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt og speltmel. Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen – hold lidt af melet tilbage. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  3. 3. Slå dejen ned på et meldrysset bord. Ælt den godt igennem.
  4. 4. Del den i 24 stykker, og tril til pølser. Sno dejen om de rigtige pølser, og fordel dem på to bageplader med bagepapir. Lad brødene hæve ca. 30 min.
  5. 5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. 6. Pensl pølsehornene med vand, og drys med sesamfrø. Bag brødene i ca. 15 min., til de er gyldne.