Pølsehorn

Pølsehorn

(18 stk.)

Ingredienser

  • Sværhedsgrad: Nem
  • Tidsforbrug: 1 time og 40 min, heraf arbejdstid: 20 min.
  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 spsk. olie
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • ca. 675 g pizzamel eller almindelig hvedemel
  • Fyld:
  • 9 wienerpølser
  • 1 dl tomatketchup eller tomatpuré
  • 2-3 tsk. tørret oregano
  • Desuden:
  • 1 sammenpisket æg
  • 3-4 spsk. sesamfrø

  1. Udrør gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen, og ælt den smidig. Stil dejen til hævning i ca. 1 time.
  2. Tag dejen ud på bordet, og del den i 18 stykker. Rul dem til kugler, og tryk dem til 1 cm flade cirkler.
  3. Fordel lidt tomatketchup, oregano og ½pølse på hver. Saml dejen omkring pølsen til en rulle.
  4. Pensl med æg, og drys med sesamfrø. Bag de indbagte pølser ved 200 gr. ca. 20 min. på midterste ovnribbe.