bag

Pumpernikkel med tørret frugt – det perfekte valg til ost

Det perfekte brød til ost

Ingredienser

  • Dag 1:
  • 300 g skåret rug
  • 200 g hørfrø
  • 200 g solsikkekerner
  • 4 dl vand
  • Dag 2:
  • 20 g gær
  • 4 dl varmt vand
  • 200 g rugmel
  • 100 g hvedemel
  • 200 g grofthakkede, tørrede abrikoser
  • 100 g grofthakkede, tørrede svesker
  • 200 g tørrede tranebær
  • 100 g rosiner
  • 20 g salt

Sådan gør du:

  1. Dag 1: Bland skåret rug, hørfrø, solsikkekerner og vand godt sammen og lad blandingen stå natten over.
  2. Dag 2: Ælt alle ingredienserne rigtig grundigt i ca. 10 minutter, brug endelig en køkkenmaskine, hvis du har muligheden. Fordel dejen i 2 rugbrødsforme, der er penslet grundigt med olie. Stil formene et lunt sted og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.Varm ovnen op til 160 grader. Bag pumpernikkelbrødene i 65 minutter. Lad brødene afkøle på risten i ca. 3 timer efter bagning. Pumpernikkelen kan opbevares på frost.