Rabarbercupcakes

Rabarbercupcakes

Den syrlige rabarbersmag giver et herligt modspil til de dejlige, søde kager.

12 stk. rabarbercupcakes

Rabarbercupcakes

  • 150 g rabarber i 1 cm stykker
  • 2 spsk. sukker
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 75 g hvid chokolade
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl mælk
  • Glasur:
  • ½ dl kogende vand og
  • ca. 4 dl flormelis
  • evt. lidt rød levnedsmiddelfarve
  • evt. kvarte jordbær og frisk mynte

  1. Fordel rabarberskiverne i en smurt bradepande. Drys med 2 spsk. sukker. Stil dem i ovnen ved 200 gr. på midterste ovnribbe ca. 10 min. Lad dem køle af. Tag 50 g fra til pynt.
  2. Pisk æg og sukker skummende. Pisk blødt smør i. Tilsæt hvid chokolade, hvedemel, bagepulver og vaniljesukker til æggemassen. Rør mælken i. Vend rabarberne i. Hvis der er dannet saft ved rabarberne, kommer du også det i.
  3. Fordel dejen i muffinforme. Bag kagerne ved 175 gr i ca. 25 min. på midterste ovnribbe.
  4. Rør glasuren sammen, og farv den evt. lyserød med lidt levnedsmiddelfarve. Fordel glasuren på kagerne. Pynt med ovnbagte rabarber og evt. med kvarte jordbær og frisk mynte.