Rugbrødslagkage med sveskemos

Rugbrødslagkage med sveskemos

Rugbrødslagkage er en vidunderlig opfindelse fra Sønderjylland. Den bløde rugbrødslagkage er her fyldt med sveskemos. Det er en lækker måde at få brugt tørre stumper af rugbrød på.

1 lagkage, ca. 12 stykker

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Bagetid: ca. 10 min.
  • Bundene er fryseegnede
  • 500 g saftige svesker
  • Rugbrødsbunde:
  • 100 g rugbrød (daggammelt)
  • 100 g hasselnøddekerner (eller mandler)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 6 æg
  • 125 g brun farin
  • 125 g sukker
  • ½ l piskefløde
  • Drys:
  • 100 g mørk chokolade

  1. Kog sveskerne møre med lidt vand i ca. 5 min. Blend til saftig mos – spæd med vand, hvis mosen er for tør.
  2. Bunde: Blend rugbrød og nødder i en foodprocessor, til det er helt findelt. Bland bagepulver, kanel og kartoffelmel, og kom det i rugbrødsblandingen.
  3. Del æggene i blommer og hvider.
  4. Pisk æggeblommer med brun farin med en håndmikser i ca. 10 min., til det er tykt skum. Drys brødblandingen i æggeblommeskummet.
  5. Pisk hviderne med lidt af sukkeret. Pisk videre, og tilsæt gradvist resten af sukkeret, til det bliver et fast hvidt skum. Vend skummet i dejen.
  6. Beklæd 3 lagekageforme (22 cm i diameter) med bagepapir. Fordél dejen i formene. Bag dem i ca. 15 min. ved 200 grader.
  7. Læg lagkagebundene lagvist med sveskemos. Lad gerne lagkagen trække i ca. 1 time.
  8. Lige før servering: Pisk fløden til skum, og smør kagen på toppen og hele vejen rundt med skummet. Brug en paletkniv. Drys med hakket chokolade.