Salat med rød grape og varmrøget laks

Salat med rød grape og varmrøget laks

Selvom det er vinter, kan man sagtens sammensætte en lækker salat sprængfyldt med smag. Det gælder blot om at vælge ingredienser, der er i sæson. Vi giver dig her en lækker salat med nødder, fennikel og varmrøget laks.

4 personer

Ingredienser

  • 125 g rucola
  • 400 g varmrøget laks
  • 50 g hasselnødder
  • 1 fennikel
  • 2 røde grape
  • 2 avocadoer
  • 50 g mikrospirer, ærtespirer eller karse
  • 2 lime
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Skyl rucola, og tør den i et viskestykke. Fordel rucola i små skåle eller på et stort fad.
  2. Bræk laksen i mindre stykker, og fordel den over salaten.
  3. Hak hasselnødder, og drys over. Skyl fenniklen. Snit den fint på et mandolinjern. Læg snittet fennikel rundt på salaten.
  4. Skær skrællen af grapefrugterne hele vejen rundt – sørg for at skære helt ind til frugtkødet. Skær herefter grapefrugterne i fileter, og fordel dem over salaten.
  5. Pres saften fra resten af grapen over salaten.
  6. Skær avocado i skiver. Kom avocado og spirer på salaten. Kan man ikke får mikro-spirer, så brug karse, brøndkarse, dild eller purløg.
  7. Pres limesaft i en lille skål. Rør sammen med olivenolie, salt og peber.
  8. Hæld dressingen over salaten.