Sandwich med torskerogn, ærteskud og syltede grønne tomater

En vidunderlig mad som smager af det tidlige forår.

Ingredienser

  • 4 stk.
  • Ca 500 g frisk torskerogn
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk groft salt
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • Balsamico-mayo:
  • 1 bæger pasteuriseret æggeblomme
  • 1 spsk dijonsennep
  • 2-3 spsk balsamicoeddike
  • havsalt og frisk peber
  • ca 2 dl vindruekerneolie
  • Hertil:
  • 4 store stykker rugbrød
  • 1 bakke friske ærteskud eller anden spæd salat
  • 1 glas syltede grønne tomater, fås i Irma – alternativt syltede cornichoner
  • 1 rødløg, skåret i skiver

Sådan gør du:

  1. Begynd med at sætte en gryde over med vand, tilsat salt, eddike og laurbær. Når vandet koger, lægger du torskerognen i, og lader det småsimre i ca 15 minutter. Sluk for blusset, og lad torskerognen køle sammen med vandet. Herfra kan den fint holde sig i køleskabet et par dage.
  2. Lav mayoen ved at blande æggeblomme, sennep, balsamico og salt. Tilsæt så olien i en tynd stråle, mens du pisker, til konsistensen er cremet. Smag til med salt og peber.
  3. Smør brødet med mayo, arranger salaten ovenpå og læg så skiver af torskerogn. Top med lidt mere mayo, tynde skiver syltede grønne tomater og ringe af rødløg.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/