lækker salat med frugt og grøn

Sæsonens bedste salat

Giv sundheden et boost med årstidens frugt og grønt og ekstra bid med den mellemøstlige krydderiblanding.

4

Ingredienser

  • ½ rød spidskål eller ¼ rødkål
  • 2 mellemstore bolchebeder eller rødbeder
  • 1-2 rødløg i tynde både
  • 2 æbler, gerne coxorange
  • 1-2 gulerødder
  • 2-3 mandariner
  • 125-150 g kinaradise
  • 100 g grantæblekerner
  • 125 g brombær
  • 125 g blåbær
  • 1 spsk olivenolie
  • 2-3 spsk kirsebærbalsamico
  • ¼ portion Dukkah
  • frisk mynte
  • Dukkah:
  • 50 g hasselnøddekerner
  • 50 g sesamfrø
  • 2 spsk korianderfrø
  • 1 spsk spidskommen
  • 25 g pistaciekerner
  • 1-2 tsk havsalt
  • ¼ tsk sort peber

Sådan gør du:

  1. Snit, høvl og skær de grove ingredienser i så mange forskellige former som ønsket, det må gerne være lidt rustikt og vend dem med kerner og bær, olivenolie og balsamico.
  2. Dukkah: Varm en lille pande og rist hasselnøddekernerne, til de er mørke, og skallen løsner sig. Gnid skallen af nøddekernerne. Rist sesam- og korianderfrø samt spidskommen under omrøring, tilsæt salt, peber og blend krydderblanding, pistacie- og hasselnødder. Lad blandingen afkøle og kom den på tætsluttende glas. Drys salaten med Dukkah samt mynte og server.
  3. Tip! Du kan også købe dukkah færdigblandet hos f.eks. Mill & Morter.
  4. Energi pr. person: 300 kcal, fedt 27%, protein 11%, kulhydrat 62%